KONTAKT   |   A-Å INDEKS   |   SITEMAP   |   PRINT SIDEN
 
   

JOBSØGER

Hos riksted effekten tilbydes "KNÆK KODEN"-forløbet, som er et kursus i effektiv jobsøgning, der bliver skræddersyet dig og dine behov.

Dette forløb er for dig, der er træt af afslag, jobsøgning og økonomisk usikkerhed. Bemærk at dette forløb kan tilbydes gratis til dig gennem dit jobcenter. 

KNÆK KODEN er et forløb der strækker sig over 10 uger, hvor der sættes fokus på dine personlige kompetencer og hvordan du øger din mulighed for at komme i betragtning. Tilgangen her er, at ved at skabe selvindsigt kan der skabes resultater.

riksted effekten har mere end 10 års erfaring med individuel og resultatorienteret jobcoaching, og vil også kunne hjælpe dig i job.

KNÆK KODEN
KNÆK KODEN er et forløb, hvor du gennem 10 jobcoaching-seancer og tilrettelagte opgaver får skabt klarhed om din individuelle jobsituation, dine personlige kompetencer, bliver klædt på til at kunne skrive bedre ansøgninger, der får dig til samtale og hvordan samtalen skal gribes an.

Ydermere vil dette forløb også kunne byde på relevante netværkssamtaler og virksomhedsbesøg, der kan hjælpe dig med at komme i arbejde.

Du tilbydes:

Skræddersyet viden og rådgivning om jobsøgning

 

Praktisk orienteret træning, f.eks. jobsamtalen; gennemslagskraft og kropssprog

 

Analyse af din jobadfærd og viden om, hvordan du virker på andre

 

Viden om hvad du er god til og på hvilket niveau


Herudover får du klarhed om:

Dine succes’er

 

Hvilken type virksomhed du trives i

 

Hvilke ansvarsområder og opgaver, der sikrer dig arbejdsglæde


Knæk koden er professionel karriererådgivning, der udvikler dig, forbedre din jobsøgning og øger dit netværk.

Selvindsigt i jobsøgning
Selvindsigt øger dit kendskab til dine styrker og svagheder. Du lærer hvordan du kan regulere din adfærd og stadig være tro mod dig selv, hvilket vil fremme din jobsøgning.

Øget selvindsigt vil gøre det lettere at aflæse og forstå  andre. Dette kan du drage fordel af både i dine ansøgninger, i dit CV og til dine jobsamtaler. Selvindsigt er desuden nødvendig, når du bliver spurgt om dine stærke og svage sider. Herved får du et redskab til, hvordan du får vist dine kompetencer og får skabt resultater.

Mål for din jobsøgning
Som jobsøger er det vigtigt, at komme i dialog med beslutningstagere med det rette budskab på det rigtige tidspunkt.

Hvordan markedsfører du dig selv som en interessant arbejdskraft over for disse beslutningstagere?

I KNÆK KODEN arbejdes der med at få skabt hurtig dialog ved at have:

En gennemarbejdet strategi for din jobsøgning

 

Klare og konkret mål for din jobsøgning

 

En målrettet og realistisk plan, der løbende revideres


Er KNÆK KODEN og effektiv jobsøgning noget for dig?
Uanset om det er personlig indsigt eller mål for jobsøgningen, du ønsker mere af i din jobsøgning, så kan vi hjælpe dig.

Lad os tage et møde om dine udfordringer, så du hurtigst muligt kan optimere din jobsøgning. Husk at dette forløb også kan tilbydes til dig gennem dit jobcenter.