KONTAKT   |   A-Å INDEKS   |   SITEMAP   |   PRINT SIDEN
 

 

 

 

   

HVORFOR LAVE EN LEDERUDDANNELSE - UDELUKKENDE - FOR KVINDER?

I mit tidligere job som virksomhedskonsulent undrede - og ærgrede - jeg mig over, at kvinder ikke "bed til bollen" til oplagte lederjob, i lønforhandlinger, m.m, hvorfor mon dog?

 

Min analyse viste, at det var der flere grunde til, dog var især tre faktorer markante; 1. kvinder skal opfordres til at avancere 2. de skal føle "sig klædt på" fagligt og personligt 3. der skal være plads til et liv uden for jobbet med familie og fritid.

 

Amerikanske undersøgelser viste samtidig, at kvinder i ledelsen skaber et bedre arbejdsmiljø, gør arbejdspladsen mere attraktiv og øger bundlinjen.

Skaffede 2 mio. kroner til 36 kvinders lederuddannelse

I 2003 udviklede jeg den EU-finansierede lederuddannelse "Kvinder på Vej". Jeg indgik aftale med Væksthus Nordjylland om, at de varetog administration og økonomi, Line Øris varetog den del med bravour.

Kompetenceudviklingen

Ideen med uddannelsen var at ”Kvinder på Vej” skulle skabe en dybdegående personlig og faglig udvikling hos den enkelte deltager; kvinden skulle rustes til at tage ansvar for egen læring, udvikling og karriere. Det blev vægtet højt, at kvinderne blev kompetenceudviklet til at håndtere forandringsledelse i komplekse og dynamiske omgivelser. Det skete i praksis ved indføring i teorier, praktisk træning, værktøjer og ikke mindst afprøvning som intern læring i egen virksomhed. Netværksopbygning udover uddannelsens levetid blev ligeledes prioriteret højt - et af de tre netværk eksisterer endnu! - 2018

Der deltog i alt 36 kvinder i lederuddannelsen, der strakte sig over 1,5 år pr. hold. Hold 1 var for kvinder med lederpotentiale eller nyudnævnte ledere. Hold 2 for mellemledere og hold 3 var for topledere og ejerledere.



 

 

 



Du er her: Forside OM CONNI RIKSTED Kvinder På Vej